Gruppe P10

Oplysninger om produktets miljøegenskaber mht påvirkninger

Beskrivelse

Påvirkningsegenskaber kan defineres som miljøegenskaber, idet et produkt påvirker dets interne og eksterne miljø eller omgivelser i produktets hele livsforløb eller livscyklus. I byggeriet påvirker både de råmaterialer og byggevarer man bygger med såvel som de færdige anlæg og bygninger og deres dele miljøet/omgivelserne i byggeriets livscyklus.

Miljøegenskaber omfatter objektive oplysninger/data for produkters ressourceforbrug, sundhedseffekter og
miljøbelastninger – oplysninger som fx findes i form af sikkerhedsdatablade, afprøvningsrapporter, miljøerklæringer og -certifikater.

Men miljøegenskaber omfatter også subjektive påvirkningsegenskaber som fx oplysninger om æstetik, oplevelsesvariation, værdier for aktiviteter, komfort, rekreation, bevaring mv

Miljøegenskaberne – både de objektive og subjektive – relaterer sig til processers indre miljø, dvs der hvor de foregår samt til processernes ydre miljø. Det ydre miljø er et område af relativ størrelse, dvs at det kan være et meget lille område, en region, et land, en verdendsdel eller globalt.

De objektive påvirkninger eller miljørelationer kan også opdeles i

- Ressourceforbrug pga input af energi, råstoffer og vand samt evt. output af genanvendelige eller
recyklede materialer

- Forureninger pga output af forurening, affald, støj, vibrationer, varme/kuldegener mv

- Miljøpåvirkninger af de ydre omgivelser (ydre miljø) som fx påvirkninger af luft, jord, vand, flora og fauna, mennesker mv idet de ydre (eller afledte) miljøeffekter omfatter påvirkninger af alt og alle

Forureninger omfatter:

Emissioner til luft med effekter som drivhuseffekt, nedbrydning af ozonlag, smogdannelse, sur nedbør/forsuring, forringelse af levesteder, evt. forandringer af arveanlæg.

Spildevand med effekter som overbelastning med næringsstoffer, akutte giftvirkninger i vandmiljøet, kroniske giftvirkninger i vand- og jordmiljøet, forringelse af levesteder, tab af artsrigdom, evt. forandringer af arveanlæg.

Jordforurening med effekter som ødelæggelse af grundvandsressourcer, akut og kronisk giftvirkning i jordmiljøet, forringelse af levesteder, tab af artsrigdom, evt. forandring af arveanlæg.

Affald med effekter som emissioner til luft, jordforurening samt lugtgener
Oplysninger om affaldets muligheder for genanvendelse og bortskaffelse.

Vibrationer med effekter for ydre og indre omgivelser som fx tilstødende bygninger, bygningsdele og udstyr.

Lugt.

De subjektive pååvirkninger eller miljørelationer handler om miljøpåvirkninger af de ydre omgivelser (ydre miljø) og kan opdeles i oplysninger om æstetik, værdier for aktiviteter, komfort, rekreation, bevaring mv

OVERSIGT OVER HOVEDGRUPPERNE FOR MILJØEGENSKABER
Grupperne P101 til P105 om byggeriets 5 faser – set miljømæssigt – er beskrevet i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 35 1995 ’Dansk byggevareindustri – fase 2" – se også under 6J og i 8A Litteraturlisten
Miljøegenskaber ifm ændrede vilkår vedr. klima, tilført energi og råmaterialer

Links

Søg efter "Oplysninger om produktets miljøegenskaber mht påvirkninger" på digitaleprodukter.dk

XML for denne BIS kode