Gruppe P
Egenskaber (prædikater)
Beskrivelse
INFO
Publikation nr: 02/2009 – 54 sider
Dokument: Nr 2
Emnekoder: c126 c19 *c324
1. udgave: 1.9.1994
Gældende udgave: 2.11.2009
Indhold: Se nedenfor
Generel information: BIS kode system P – egenskaber er en ny udgave med et udkast til en detaljeret dansk Masterliste indeholdende klassifikationskoder for de egenskaber, der optræder ifm ‘tingene’ i byggeriet. Masterlisten er baseret på CIB Master List fra 1993 og andet baggrundsmateriale – se afsnit 7.
Den første udgave af CIB Master List blev udarbejdet i 1958 af Ingvar Karlèn, som da var direktør for Svensk Byggtjänst. Den havde titlen ‘A Master List of the properties of building materials and products’.
Den første danske udgave af Masterlisten blev udarbejdet til publikationen Byggevaredatabaser – udgivet i december 1995 af BPS-centret ifm TR-initiativområdet: Dataudveksling i byggesektoren – den findes som Publ.nr. 06/1994 dok.nr. 2 med titlen ‘Systemer for produktinformation – dokument 2 MASTERLISTE’ på www.lisesbibliotek.dk.
Første version af nærværende oversigt blev – som en oversigt over hovedgrupperne – udsendt ifm BISLIS præsentationen d. 13.2.2006 på www.detdigitalebyggeri.dk – og findes som publ.nr.03/2006 på www.lisesbibliotek.dk.
Findesteder: www.lisesbibliotek.dk under Publikationer, Lises computerfil bis-cp2
INTRODUKTION
Egenskaberne ved ‘tingene’ kan betragtes som objekter i ‘egen ret’ og er af tre principielt forskellige årsager et helt centralt klassifikationsområde. Den ene årsag er, at det er egenskaberne, der beskriver eller specificerer ‘tingene’. Den andet årsag er, at det er egenskaberne, der konstituerer eller fastlægger ‘tingene’, så de kan struktureres systematisk i forekommende sammenhænge, dvs grupperes i klassifikationssystemer. Den tredie årsag er, at det er egenskabsklassifikationer, der rangordner ‘tingene’ efter deres konkrete egenskabsværdier, som det fx er tilfældet med brand- eller lydklassificerede døre.
I byggeriet er det vi mennesker, som skaber bygværkerne og derfor bestemmer deres egenskaber. Derfor er det os som har ansvaret for egenskaberne hos bygværkerne og deres bestanddele. For at kunne forvalte dette ansvar har vi et behov for ‘at have styr på egenskaberne’, dvs for at få dem kategoriseret eller klassificeret, så de kan identificeres. Men det rækker ikke med ‘at have styr på egenskaberne’. Da de relaterer sig til bygværkerne og deres bestanddele, har vi også et behov for ‘at have styr på’ de materielle objekter – her i Masterlisten defineret og betegnet som produkter – de består af.
I første række taler vi således om egenskabskategorier knyttet til bygværkernes materielle objekter set som produkter ifølge afsnit 8. Men egenskabskategorierne relaterer sig også til byggeprocessens faser ifølge afsnit 9 samt til byggeprocessens aktører ifølge afsnit 10.
Hver enkelt produkt har et sæt af egenskaber, hvoraf nogle – afhængigt af situationen – er mere essentielle end andre. Der er således et vitalt behov for at kunne knytte egenskaber evt. i form af ‘property-sets’ til byggeriets forskellige kategorier af produkter.
Masterlistens egenskabsklassifikationer kan anvendes ifm produktet som en helhed og til forskellige og særskilte dele (komponenter) af produktet.
Fx vil klassifikationerne identificerer indholdet af rådgivernes projektspecifikationer. Egenskabsklassifikationerne vil også gøre det muligt at foretage sammenligninger ifm producenters og leverandørers individuelle produktspecifikationer – herunder sammenligninger af kvaliteter og priser.
Det er endelig klart, at oversigterne i afsnittene 8-10 også kan fungere som tjeklister til alle mulige formål og anvendelser.
Men der eksisterer også et stort behov for at kunne overskue og forstå, hvad de forskellige egenskabsbetegnelser dækker over – dvs hvad der menes med betegnelser som iboende egenskaber, relationsegenskaber, egenskaber som kan nedarves, egenskaber som skaber logiske eller ontologiske sammenhænge mellem ‘tingene’, egenskaber som er kendetegnende eller karakteriserende – herunder om der er tale om essentielle eller afgrænsende karakteristika og endeligt om egenskaber som er fastlæggende eller konstituerende. Dette sidste behov for at ‘få styr på egenskabsbetegnelserne’ er så omfattende, at det forudsætter en selvstændig udredning, og er derfor ikke medtaget i Masterlisten – BIS kode system P – egenskaber (prædikater).
Endeligt bør gøres opmærksom på, at en Masterliste – sandsynligvis flere eller mange – for egenskaberne hos byggeriets ikke-materielle objekter, vil have helt anderledes indhold.
Udgangspunktet for den danske Masterliste er den internationale CIB Master List som beskrevet i afsnit 7B.
I forhold til den originale CIB Master List 11 grupper blev udgaven af det danske Masterliste forslag fra 1994 udvidet til ialt 18 grupper, idet der bl.a. blev suppleret med oplysnings- eller attributtyper, som er projektspecifikke. Dvs at der i sagens natur ikke forekommer generelt anvendelige oplysninger eller data om produktets egenskaber, da de konkrete oplysninger vedrørende et produkt projekteret og produceret som et resultat af arbejdet på byggepladsen er helt individuelt eller projektspecifikt.
Endvidere blev der i 1994 Masterliste forslaget foretaget en adskillelse af ‘performance-egenskaberne’ som opdeltes i 1) opførsel (performance) ifm ydelser og reaktioner og 2) miljøegenskaber ifm påvirkninger. Denne adskillelse gør det bl.a. muligt at integrere kravene og egenskaberne ifm miljø og arbejdsmiljø i Masterlisten.
En anden tilgængelig kilde til oplysninger og klassifikationer af egenskaber er amerikanernes OmniClass table 49 Properties – se derfor redegørelsen og kommentarer i afsnit 7E.
Endeligt dækker Masterlistens brug af ordet ‘oplysninger’ over, at disse ‘oplysninger’ i første række handler om produkternes egenskaber ifølge P08, P09 og P10, dvs deres tilstand, ydeevner (performance) og miljøegenskaber. I anden række handler ‘oplysningerne’ om alle de andre egenskabskategorier, som hænger sammen med alle de forskellige forhold, som optræder ifm produkterne.
Da en del af det anvendte kildemateriale kun foreligger på engelsk, er mange af udkastets citater ikke oversat til dansk.
AKTUEL STATUS FOR MASTERLISTEN
Som det er forklaret i afsnit 6 ‘Masterlistens indhold’ har udkastet et behov for vurderinger og kontrol mht dens videreudvikling og færdiggørelse.
Aktuel status for egenskabsklassifikationerne
Det nærværende udkast til en Masterliste har i et rimeligt omfang fået afdækket 22 hovedgrupper med overordnede egenskabskategorier.
Her er det afsnit P07 om krav til produktet og P09 om produktets ydeevner og reaktioner, som er de mest omfangsrige egenskabsområder, og som derfor har de største behov for detaljeringer og deraf følgende identificerende koder. Nærværende udkast til Masterlisten har imidlertid kun udviklet egenskabskoder til de øverste niveauer i egenskabshierarkierne ifm disse to egenskabskategorier.
Aktuel status for produktklassifikationerne
Produktklassifikationerne i byggeriet er i hovedsagen funktionsbaserede, idet det er funktioner, der som overordnede egenskaber hos produkterne konstituerer eller fastlægger dem, så de – som anført først i Introduktionen – kan struktureres systematisk i forekommende sammenhænge, dvs grupperes i klassifikationssystemer. Dette forhold er beskrevet nøjere i afsnit P05 Oplysninger om produktets funktioner. Her er så også forklaret nærmere om forholdet til de specielle funtionsegenskaber i afsnit P09 Oplysninger om produktets ydeevner/opførsel (performance) ifm ydelser og reaktioner.
Afdækning og klassifikation af de materielle objekter eller produkter, egenskaberne knytter sig til, kan i princippet foretages med ethvert objekt-identificerende klassifikationssystem. I nærværende udkast til Masterlisten findes eksempler i afsnittene P07 og P09 på egenskaber knyttet til konkrete produkter. Her er produkterne klassificeret med BIS kode systemets koder – se afsnittene 8 og 11B. Da BIS kode systemet imidlertid ikke har udviklede tabeller for tekniske installationer og alm. indretningsinventar, er disse produkter klassificeret med gamle SfB koder.
GRUNDBEGREBERNE
Den samlede liste over definerede grundbegreber i ISO 1087-1 er oplyst i afsnit 7G.
5A Egenskaber
5A 1 Prædikater
Prædikater er det, der kan siges om en ‘ting’, et objekt eller produkt, dvs det som beskriver ‘tingen’ vha dens egenskaber. ‘Tingens’ egenskaber er derfor det, der fastlægger eller bestemmer, hvad det er for en ‘ting’ og er således grundlaget for ‘tingens’ kategorisering eller klassifikation (frit efter Aristoteles).
I Gyldendals Fremmedord forklares prædikat: omtale, udsige. Karakteriserende bestemmelse…….
Hos Webster er der 9 ordforklaringer på predicate.
Mario Bunge forklarer prædikat: ‘Conceptualization of a property. Syn attribute. Predicates can be unary, like ’inhabited’; binary, like ‘loves’; ternary, like ‘between’; and in general n-ary. And they can be simple or indivisible, like ‘divisible’ and ‘poor’; or compound, like ‘indivisible’ and ‘blue-collar worker’. In mathematics……’
5A 2 Egenskaber, karakteristika
Træk og kendetegn er andre anvendte udtryk for egenskaber, karakteristika
I ISO 1087-1 defineres egenskaber som karakteristika – herunder
characteristic
abstraction of a property of an object or a set of objects
type of characteristics
category of characteristics used as a criterion for establishing concept systems
essential characteristic
characteristic which is indispensable to understanding a concept
delimiting characteristic
essential chaaracteristic used for distinguishing a concept from related concepts
Mario Bunge forklarer egenskaber: ‘Feature or characteristic possessed by some object, conceptual or material. The scope of a property is the collection of things that possess it’.
5A 3 Attributter
Brugen af termen attribut for alle former for egenskaber stammer muligvis fra det forhold, at property på engelsk også betyder ejendom. Dette kan så være baggrunden for den edb-terminologiske praksis med at bruge termen attribute. Almindeligvis og grundterminologisk betyder attribut væsentlig egenskab. I Websters Dictonary forklares attribute: A characteristic; an essential quality.
Mario Bunge forklarer attribut: ‘a Ordinary language Synonym of property. b Philosophy Predicate, i.e., function from individuals of some kind to propositions, as in Hot: Bodies All the propositions containing ’hot’. The generalization to high-order attributes is immediate’
5B Objekt, begreb, betegnelse, definition
I ISO 1087-1 defineres
object
anything perceivable or conceivable
concept
unit of knowledge created by a unique combination of characteristics
designation
designator
representation of a concept by a sign which denotes it
definition
representation of a concept by a statement which describes it
I ISO 704 Terminology work – Principles and methods anvender standarden følgende konventioner;
- objects:
are observed, perceived or conceived
are abstracted or conceptualized into concepts
- concepts:
depict or correspond to a set of objects
are represented in language by designations or by definitions
are organized into concept systems
- designations (term, names or symbol):
designate or refer to a concept
are attributed to a concept
- definitions:
define or describe the concept
5C Produkter
I udkast til BIS kode system P – egenskaber inkluderer Masterlistens produktbegreb og dertil korresponderende objekter både de naturskabte og menneskeskabte produkter – herunder:
- naturens produkter – herunder land- og havressourser herunder jord og råstoffer
- standardprodukter, lagerførte produkter (byggevarer)
- produkter efter opgave/skræddersyede produkter udført på fabrik, værksted til et konkret
byggeprojekt
- produkter efter opgave udført på byggepladsen for det konkrete byggeprojekt
I praksis omfatter de menneskeskabte produkter:
- leverede råmaterialer, materialer, materiel, udstyr, inventar, møbler
- leverede præfab. elementer, bygninger og rum
- udførte anlæg og bygninger
- udførte rum
- udførte tekniske installationer
- udførte indretninger af anlæg og bygninger
- udførte dele og konstruktioner til anlæg og bygninger
- udførte dele og konstruktioner til tekniske installationer til anlæg og bygninger
- udførte dele og konstruktioner af indretninger af anlæg og bygninger
I DS/EN/ISO 8402 Kvalitetsstyring – Ordliste defineres et produkt i afsnit 1.4: produkt – resultat af aktiviteter eller processer.
NOTER
1 – Et produkt kan omfatte ‘serviceydelser’….
2 – Et produkt kan være materielt eller immaterielt
MASTERLISTENS INDHOLD
Den primære eller centrale interesse ifm Masterlistens indhold drejer sig om egenskaberne vedr. produktets tilstand og ydeevner (performance).
Men i ISO/TR 14177 “Classification of Information in the Construction Industry” formuleres der ønsker om, at der dels udvikles en Master tavle egnet for alle anvendelser samt en serie af specielle anvendelsestavler.
Disse ønsker er givetvis fremsat udfra en erkendelse af, hvor omfattende og komplekst sammenhængende spektret af egenskaber eller attributter i realiteten er, uanset om vi taler om det samlede sæt af egenskaber eller om de specielle sæt af egenskaber hos anlæg, bygninger, rum, anlægs- og bygningdele og deres konstruktioner og specielle og generelt anvendelige materialer (byggevarer).
Det herved foreliggende udkast udsendes i en tilstand, hvor der i høj grad er et behov for at vurdere om Masterlistens egenskabsgrupperinger er tilstrækkeligt klare og entydige. Dette betyder, at der er et behov for at kontrollere struktureringen eller klassifikationsgrupperne på en måde, så der ikke forekommerne overlapninger mellem indholdet af egenskaber i respektive grupper. Dernæst er der væsentlige ‘performancegrupper’ (i P09), der har et behov for en detaljering – herunder at der adskilles mellem funktionsegenskaberne og reaktionsegenskaberne. Der er også et behov for at kigge nærmere på miljøegenskaberne ifølge P10. Endelig er der selvfølgelig et behov for vurdering og kontrol af, om Masterlistens klassifikationer er dækkende rent domænemæssigt.
Der ligger fx andre tabeller med egenskabsklassifikationer, som skal gennemgås for at kontrollere, at indholdet er medtaget i Masterlisten. Det drejer sig om de nyere OmniClass og Uniclass tabeller ifølge afsnit 7E samt om den gamle liste over krav i ISO 6241 Performance standards in building ifølge 7L.
Som en illustration af, hvor svært det er at udvikle en dækkende og kvalificeret Masterliste, kan nævnes, at CIB Master List ikke medtager vigtige egenskaber eller attributter, som omtales i ISO/TR 14177 herunder oplysninger om produktets funktion, om produktets lokalisering og produktionstid. En væsentlig attribut som oplysninger om mængder/forbrug pr. areal- eller rumenhed er hverken medtaget i CIB Master List eller nævnt i ISO/TR 14177.
Den mest omfattende viden om de enkelte produkters egenskaber – set som materialer/byggevarer – findes i selvsagt i de industrier, som fremstiller produkterne.
Samspillet mellem industrierne og de designende, beregnende og beskrivende arkitekter og ingeniører er af væsentlig betydning for industriens produktudvikling og for udformningen af deres produktbeskrivelser.
Derfor er det vigtigt, at det videre arbejde med at udforme en Masterliste inddrager de industrielle produktbeskrivelser som kildemateriale for arbejdet.
Masterlisten omfatter egenskaber hos både aktive og passive produkter. Med aktive produkter menes, at de indeholder/rummer substanser; udfører processer; har et output; forbruger energi og evt. andre ressourcer.
I forslaget er valgt at bruge termen produkt og undlade brugen af termen byggevare.
MASTERLISTENS VIGTIGSTE BAGGRUNDSMATERIALE
7A Aristoteles 10 kategorier ifølge Jørgen Jørgensens ‘Indledning til logikken og metodelæren’ fra 1963
De klareste danske udsagn om Aristoteles 10 kategorier findes i Jørgen Jørgensens bog i det indledende afsnit om Den klassiske logik. Her forklarer JJ om Logikkens grunddannelse og nævner i den forbindelse Pythagoræerne, Sofisterne og Platon med hans såkaldte ‘idelære’, idet han mente, at de ting, som vi opfatter ved hjælp af vore sanser, ikke udgør den egentlige virkelighed. Her overfor står Aristoteles, som sædvanligvis regnes for grundlæggeren af den formale logik. For ham stod det som videnskabens opgave at finde tingenes væsen, der udtrykkes i deres definitioner, dvs angivelser af, hvad tingsnavnene betegner.
‘Sammen med substansen udgør de 10 aristoteliske kategorier de højeste begreber og de mest almene former for ’væren’ eller eksistens’: substans, kvantitet, kvalitet, relation, handlen, liden, sted, tid, tilstand og haven (dvs besidden af en position). Som man let vil se, indeholder denne liste et forsøg på at opregne
alle de hovedarter af egenskaber der karakteriserer tingene’.
Aristoteles kategoritænkning ifm processer
Aristoteles 10 kategorier kan betragtes som en terminologi med logiske termer for karakteriserende bestemmelser for processers objekter og disses egenskaber. Aristoteles 9 egenskabskategorier kan således fungere som en struktureret oversigt over, hvad der sker med objekternes og deres egenskaber ifm med processens aktiviteter.
Som eksempler på egenskaber der hører under de enkelte kategorier kan nævnes:
- aktiviteters eller processers input-output samt det der er genstand for selve processen
refererer til 1) Substansen
- forbindelser, sammenhænge, referencer mv refererer til 2) Relation
- måleenheder, størrelser, mængder, værdier, priser refererer til 3) Kvantitet
- krav til og opfyldelse af krav til egenskaber refererer til 4) Kvalitet
- hvornår? tidspunkt, varighed, livscyklus mv refererer til 5) Tid
- hvor? refererer til 6) Sted eller rum
- har en position eller rolle mv refererer til 7) Position
- komposition og andre iboende egenskaber refererer til 8) Tilstand
- hvad der sker eller skal gøres (dvs aktiviterne eller processen som ændrer objektet) og vilkårene
for dette – herunder indvirkninger og indflydelse fra aktører, udstyr ifm arbejder og ydelser med der af følgende kommunikation refererer til 9) Handlen
- miljøpåvirkninger – herunder af mennesket – er påvirkninger fra aktiviteterne eller processerne og
refererer til 10) Liden
Om 9) Handlen
Handlinger eller aktiviteter ifm processerne inkluderer de aktører/agenter som indvirker på processen, dvs får aktiviteterne med processens objekter til at ske, som fx naturkræfter, energi, mennesker med deres intellekt, viden, vilje, kommunikation, arbejder, værktøjer/maskiner mv. Disse indvirkende handlinger eller aktiviteter kan være automatiske af naturlige årsager, eller på grundlag af at mennesket har udviklet automatiske værktøjer, maskiner, robotter og andre automatiserede apparater og anlæg
Om 10) Liden
Liden (affect) skal ses som processers påvirkninger af objekterne i deres indre og ydre omgivelser eller miljø
I eftertidens mange gengivelser af Aristoteles kategorier er det almindeligt, at de gengives i forskellige rækkefølger og forklares på forskellige måder.
Men der er et andet problem af langt større rækkevidde, idet Aristoteles kategoritænkning – som den er refereret og oversat af fagfolk gennem tiderne – tilsyneladende handler om subjekter. Dette er sandsynligvis en vigtig forklaring på, at tænkningen ikke er i praktisk brug ifm de senere års forsøg på at modellere vores virkelighed som grundlag for skabelsen af computersystemer. Men i Aristoteles egen brug af forklaringer handler hans græske udtryk – set med nutidens øjne – om objekter. Forklaringen skal søges i, at begreberne subjekt og objekt byttede betydning i oplysningstiden (se nærmere i ‘K Aristoteles og hans 10 kategorier’ af 27.10.2007 Publ.nr. 02/2008).
En anden realitet mht en praktisk brug af Aristoteles kategoritænkning ville være, at ‘egenskaben’ Liden blev integreret i det samlede billede af vores eksisterende virkelighed. Som det er nu, er det forhold, at noget og nogen påvirkes af processerne, ikke synligt eller eksisterende i de forskellige modelleringssprog og -metoder – herunder IDEFo process diagrams, NIAM information diagrams, UML Unified Modeling Language osv.
7B CIB Masterlist
Den første danske forslag fra 1994 til en Masterliste blev primært baseret på en oversættelse af CIB Master List of Headings for the Arrangement and Presentation of Information in Technical Documents for Design and Construction fra 1993 og BS 4940:Part 2:1994 Technical information on construction products and services Part 2. Guide to content and arrangement. De 2 udgaver er næsten helt identiske. Når det er valgt at bruge CIB Master List som grundlag for forslaget, skyldes det, at listen er den mest omfattende oversigt over produktegenskaber der findes.
CIB Master List er en internationalt godkendt liste over kategorier eller afsnit for ordningen og præsentationen af information brugt i projektering, byggearbejder, drift, vedligeholdelse og reparation af bygninger og bygningsinstallationer og -udstyr – og i tilknyttede dokumenter om leverancer af byggevarer/produkter og tjenester, deres producenter og leverandører.
Det første forslag til en Master List blev udarbejdet af Ingvar Karlen, som da var direktør for Svensk Byggtjänst, og udkom i 1958. 1. CIB udgave udkom i 1964; 2. CIB udgave i 1972; 3. CIB udgave i 1983 og 4. CIB udgave i 1993.
Den første CIB udgave fra 1964 havde titlen “A Master List of the properties of building materials and products”. Denne titel forklarer bedre end de senere titler, hvad Master List handler om.
CIB Master List 1993 er udarbejdet af Georg Atkinson under CIB Working Commision W57’s auspicier efter rådførelse med Charles Rogers og brugere i mange lande og med generøs financiel støtte fra Junji Hiyamuta, Interbex Inc. fra Japan.
Master Listens orden – kategorisering og kategoriseringsrækkefølge – er brugt i udarbejdelsen af mange typer af dokumenter, hvor den muliggør, at informationer om egenskaber – herunder specifikationer – bliver arrangeret i en konsekvent og følgerigtig form.
Hvilke kategorier som bruges, hvor megen information der henføres under en kategori, og hvor detaljeret en underopdeling der anvendes, er et anliggende for “forfatteren” afhængigt af emne, informationsbrugerens behov og formålet med dokumentet.
7C ISO/TR 14177:1994
I ISO/TR 14177 “Classification of Information in the Construction Industry” opregnes 8 grundbegrebsområder herunder “attributes” omfattende
The physical resources and results of construction
- Facilities
- Spaces
- Elements
- Work sections
- Construction products
- Construction aids
Contextual information
- Management
- Attributes
I rapportens Classification table appendices B6 Attribute gennemgås de vigtigste egenskabskategorier – herunder
- Ydeevne-attributter (performance attributes)
- Funktions-attributter
- Form-attributter – som beskriver form og størrelse af et objekt
- Lokaliserings-attributter
- Materiale-attributter
- Pris-attributter
- Produktionstids-attributter
- Andre attributter – som kan inkludere identifikation, betingelser mv
Uddrag fra forskellige afsnit i ISO/TR 14177 om egenskaber
I ISO/TR 14177 defineres attributter i afsnit 5.9 som:
“egenskaber og karakteristika ved fysiske objekter af alle slags inkluderet byggeprodukter (construction products), byggedele (work sections), bygningsdele (elements) og hele bygværker (facilities).
De samme eller lignende egenskaber og karakteristika gælder – når det er relevant – for brugs- eller råderum (spaces) indeni bygningen”.
Yderligere defineres attributter i rapportens appendix A1: Definition of terms som “en identificerbar og sædvanligvis kvantificerbar egenskab”.
Oplysninger om attributter bruges – ifølge rapportens afsnit 5.9 – til:
“Interne arrangementer i tekniske dokumenter.
Strukturering af databaser.
Strukturering af andre klassifikationstavler i overensstemmelse med primære attributter.
Definitioner af krav til byggeprojekter og ressourcer generelt.”
I rapportens appendix B6: Attributes anføres der i introduktionen:
“I et informationssystem er attributterne de data, som beskriver et objekt eller – sagt på en anden måde – objekter er defineret ved deres attributter.
Attributter har et domæne – og indenfor dette domæne er vis værdi. Denne værdi kan være:
En absolut værdi (målelig)
En klasseværdi eller klassificeret værdi (målelig) – på engelsk en “range value”
En ikke-målelig værdi
Absolutte værdier og klasseværdier adskiller sig kun ved den måde deres grænser er fastlagte: Ved absolutte værdier er disse grænser definerede omkring bestemte værdier (temperaturen i dette rum er 22C. plus eller minus 0,5C.); Ved klasseværdier defineres disse grænser ved afsnit eller sektioner med et kontinuerligt sæt af værdier (værdien “varm” defineres som temperaturen mellem 20C. og 30C.). En ikke-målelig værdi kan ikke defineres objektivt".
“I et informationssystem kan kun navngivne attributter indgå i systemet, og alle data om objekter er lagret som attributter. Klassifikationstavler bør også baseres på navngivne attributter. På denne måde fungerer en klassifikationstavle som et sæt af attributter, hvor nogle af disse attributter bruges til at organisere tavlen:
Klassifikationstavler for bygværker (facilities) og brugsrum (spaces) har attributtyper som funktion (fx rumadskillelse), ydeevne (fx isolering), geometri (fx størrelse)" etc.
ISO/TR 14177 giver således udtryk for, at et attribut-sæt kan være en klassifikationstavle, samtidig med at nogle af sættets attributter udgør klassifikationsgrundlaget for tavlen. Her tænkes bl.a. på EPIC systemet, som klassificerer byggeprodukter eller byggevarer med et sæt af koder for hovedfunktion, form og materiale. Der gives i den almene litteratur om klassifikationssystemer mere kvalificerede og udførlige redegørelser for facetklassifikationssystemer som fx EPIC og SfB systemerne.
ISO/TR 14177 har ret i, at MASTERLISTENS attributter kan bruges som klassifikationsgrundlag for byggeriets objekter. I ISO 704:1987 Principles and methods of terminology anføres under pkt. 3.2 Characteristics: “Characteristics serve as a basis for the classification of concepts. They are necessary for the differentiation of a concept from other concepts of a specific field and for other functions as well”. På dansk og med brug af terminologien i ISO rapporten om klassifikation ville det lyde: Karakteristiske egenskaber (eller attributter) fungerer som grundlag for klassifikation af begreber som fænomener og objekter.
Endelig forklarer ISO/TR 14177, hvordan man – for hvert klassificeret objekt – bør samle det sæt af attributter, som adskiller det fra andre objekter. Denne fremgangsmåde vil være et sundt eller solidt grundlag, hvorpå man kan bygge formaliserede informationssystemer. Dette er så sandt som det er sagt, idet mange ideer om udformningen af produktdatabaser har hvilet på et alt for spinkelt kendskab til de mange produktgruppers individuelle indhold af relevante eller vigtige oplysninger om egenskaber eller attributter.
7D ISO 12006-2:2001 Building construction – Organization of information about construction works – Part 2: Framework for classification of information
Oplysningerne om egenskaber i ISO 12006-2 er ikke af større omfang, hvilket fremgår af efterfølgende ‘komplette’ citater.
I standardens afsnit 3.2 Property/characteristic forklares det:
‘Members of all the classes defined in clause 2 have properties and characteristics. These can be used to subdivide the classes to finer levels of detail, to specify requirements or to organize a list of properties. However, properties and charracteristics are (inmaterial) objects in their own right, and therefore need to be treated as a special class which pervades results, processes and ressources’,
I A.17 Properties and characteristics (by type) oplyser ISO 12006-2 følgende eksempler fra CIB Master List:
‘- Composition
- Methods of assembly
- Shape, size
- Weight, density
- Surface and sensory
- Capacity, output, consumption
- Structural, mechanical
- Fire
- Thermal’
7E OmniClass table 49 Properties og Uniclas Attribute table
OmniClass table 49 Properties er fra marts 2006. I tabelredegørelsen henvises til anvendt kildemateriale, herunder til en udgave af det engelske Uniclass. OmniClass tabellen er ikke forsynet med notationer – dvs klassifikationskoder.
OmniClass opdeler egenskaberne i 4 hovedgrupper:
- 1 Fundamental properties
- 2 Inherent Properties of Constructed Objects
- 3 Properties Relating to Construction Process
- 4 Factors that Influence the Properties of Constructed Objects
Denne opdeling har ingen lighedspunkter med opdelingen i CIB Master List
Det samme kan siges om Uniclass Attribute table
I OmniClass refereres til UniClass table N Characteristics and Properties, som må være en nyere udgave af Uniclas Attributes table U, som blev udgivet som Draft Manual i 1999, og hvis oversigt over hovedgrupper vises efterfølgende.
Uniclass Attributes table U opdeler egenskaberne i 9 hovedgrupper:
U1 Descriptive attributes
U2 Context, environment
U3 Performance attributes
U4 Applications, activities
U5 Users, resources
U6 Working attributes
U7 Operation, maintenance attributes
U8 Change, movements, stability attributes
U9 Other attributes
På grund af usikkerheden om det aktuelle indhold af Uniclas tabellen handler efterfølgende derfor kun om OmniClass tabellen.
OmniClass table 49 indeholder – som nævnt ovenfor – ikke notationer vedr. de egenskabsklasser, tabellen indeholder. Uanset dette vil en vurdering af indholdet af egenskabsklasser i OmniClass tabellen først og fremmest hæfte sig ved de principielle forskelle, der er i forhold til indholdet af egenskabsklasser i CIB Master List. Dette forhold – indholdet – har selvfølgelig indflydelse på de grundlæggende klassifikationsprincipper og -metoder.
Dette her kræver en nærmere og noget fyldig redegørelse og forklaring – herunder fx om brugen af begrebet ‘Inherent Properties’ i OmniClass klassifikationerne. Derfor har jeg set mig nødsaget til at undlade
det i nærværende udkast til en Masterliste som en del af BIS kode systemet.
Men fx er OmniClass 4 ‘Faktorer som influerer på egenskaberne’ en særdeles uklar affære. Det må være faktorer forstået som objekter, fænomener mv, hvis egenskaber gør, at de influerer på egenskaberne hos andre objekter/emner (subjects) – herunder opregner OmniClass fx tid, miljøet/naturen som sådan, ressourceforhold, diverse belastninger, brugere, helbreds- og sikkerhedsforhold, sociale forhold osv. Der er således tale om en usammenhængende rodebutik eller ‘diversekasse’ af begreber for både indvirkende og påvirkende faktorer, idet de ikke er knyttet til nogle overordnede sammenhænge. Fx kan faktorer ifm med tidsmæssige egenskaber lige så godt være placeret sammen med egenskaber, som relaterer til processen i gruppe 3 Properties relating to construction process.
Ifølge egen opfattelse repræsenterer OmniClass table 49 Properties en hel del begrebsmæssige og deraf følgende klassifikationsmæssige uklarheder. Derfor mener jeg, at tabellens tilstand må skabe vanskeligheder i det videre arbejde med at udvikle ‘property sets’ til objekterne.
7F ISO 704 Terminology work – Principles and methods
Standardens ordmæssige forklaringer om objekt, begreb, betegnelse og definition er oplyst i afsnit 5B
I udgaven af standarden fra 1987 forklares i afsnit 3.2 Characteristics:
‘Characteristics serve as a basis for the classification of concepts. They are necessary for the differentiation of a concept from other concepts of a specific field and for other functions as well’.
7G ISO 1087-1 Terminology work – Vocabulary
Citater af standardens definitioner af karakteristika findes i afsnit 5A 2.
ISO 1087-1 er i realiteten en tværfaglig standard mht ordlistens definitioner af fundamentale og generelt anvendelige begreber ifølge indholdet i afsnit 3.1 til 3.4 – et indhold som ikke på nogen måde kan betragtes som specialiserede terminologiske eller sprogvidenskabelige begreber og deraf følgende fagspecifikke termer.
Desværre er denne tendens til at anskue verden som en række udspecialiserede domæner så fremherskende, at ISO 1087-1 og ISO 704 alene betragtes som hørende under sprogfolkenes domæne, hvilket selvfølgelig medfører, at så at sige ingen i de teknologiske verdener – herunder IT-businessen – kender til de to standarder. Hertil kan dog tilføjes, at ISO 1087-1 er kendt eller indgår i normative referencer i standardiseringen inden for Information og dokumentation (ISO 5127-1). Den kendes også ifm de medicinske og metrologiske (målevidenskab og -praksis) fagområder.
Afsnittene 3.1 til 3.4 i ISO 1087-1 definerer:
3.1 Language and reality
- object
- subject field
- special language
3.2 Concepts
- concept
- individual concept
- general concept
- characteristic
- type of characteristic
- essential characteristic
- delimiting characteristic
- extension
- intension
- concept field
- concept system
- concept diagram
- subordinate concept
- generic concept
- specific concept
- comprehensive concept
- partitive concept
- coordinate concept
- hierarchical relation
- generic relation
- partitive relation
- associative relation
- sequential relation
- temporal relation
- causal relation
3.3 Definitions
- definition
- intensional definition
- extensional definition
3.4 Designations
- designation
- name
- term
Efterfølgende liste i standardens afsnit 3.4 indeholder yderligere 22 definitioner af ‘designations’ – herunder af synonymy, mononymy, polysemy osv
Definitionerne i standardens øvrige afsnit 3.5 til 3.8 handler om begreber ifm det specialiserede terminologiarbejde og dets aspekter.
7H DS/EN ISO 8402:1995 Kvalitetsstyring – Ordliste
Kvalitetsstyrings-ordlisten er kontrolleret, således at alle produktegenskaber, som er omtalt i kvalitetsstandardiseringen, også indgår i “Masterliste” forslaget.
Ordlisten opdeler egenskaber i:
1 – Generelle termer
2 – Termer vedr. kvalitet
3 – Termer vedr. kvalitetssystemet
4 – Termer vedr. værktøjer og teknikker
Kvalitetsstyringssystemerne omfatter ifølge DS/EN ISO 9004-1 pkt. 5.1 følgende anvendelsesområder:
a. Marketing- og markedsundersøgelser
b. Produktudvikling og produktkonstruktion
c. Procesplanlægning og procesudvikling/-konstruktion
d. Indkøb
e. Produktion eller tilvejebringelse af serviceydelser
f. Verifikation
g. Emballering og opbevaring
h. Salg og distribution
i. Installation og overdragelse/ibrugtagning
j. Teknisk assistance og service
k. Eftersalg
l. Bortskaffelse eller genvinding
Alle disse anvendelsesområder udgør de typiske faser i et produkts livscyklus i forbindelse med
kvalitetsstyring.
DS/EN ISO 9004-1 og DS/EN ISO 8402 indeholder udsagn om kvalitetsstyringsforhold omkring en række produktegenskaber – langt fra dem alle – i følgende afsnit:
Opstilling af grundspecifikationer
Udviklings-/konstruktionsplanlægning og -mål
Produktprøvning og -måling
Konstruktionsgranskning
Evaluering af om organisationen er klar til markedsføring
Rekvalifikation af konstruktion
Kvalitet i indkøb
Som det ses tager kvalitetsstyringssystemerne primært udgangspunkt i produktionsprocessen, således at formulering af kvalitetsstyringsforhold omkring de enkelte produktegenskaber ofte gentages i flere af faserne af processen. Dette forhold gør kvalitetsstandarden svært overskuelig, hvis man ønsker overblik og viden om alle de produktegenskaber, som naturligt influeres af et kvalitetsstyringssystem.
7I DS/EN ISO 14050 Miljøstyring – Ordliste
I P10 ‘Oplysninger om produktets miljøegenskaber – påvirkninger’ optræder begreberne for environment, environmental aspect, environmental performance, environmental target, prevention of pollution, subject matter ifm med ordlistens definitioner. Endvidere handler klassifikationerne i P10 om sustainable development ifm Environmental management – Life cycle assessment – Principles and guidelines ifølge ISO 14040.2, hvori der forekommer en lang række af definitioner af fx life cycle, raw material, recycling, renewable resourse.
7J Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 58 1994 “Dansk byggevareindustri”
I rapporten er der skabt en struktur til beskrivelse af byggevareindustrien, dens produkter og brancher i overensstemmelse med Danmarks Statistiks nomenklaturer og byggebranchens normale systematik (SfB systemet). Rapportens Bilag 1 omfatter således 20 sider med SfB-klassificerede materialer og produkter til bygninger og anlæg v/Lise Borup
7K Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 35 1995 “Dansk byggevareindustri – fase 2”
Rapportens bilag 1 omfatter en oversigt over miljø- eller påvirkningsegenskaberne i ‘Byggeriets 5 faser – omfang og indhold’. Denne oversigt er gengivet under P10 Produktets påvirkningsegenskaber /miljøegenskaber.
7L ISO 6241 Performance standards in building
I tabel 1 – User requirement opregnes følgende kategorier:
7M DIN v 8418 Benutzerinformation; Hinweise für die Erstellung fra 1988.
I Masterliste forslaget er suppleret med forskellige katagorier af egenskaber fra DIN v 8418
OVERSIGT OVER BYGGEPROCESSENS PRODUKTER SOM EGENSKABSKATEGORIERNE ER RELATERET TIL
Oversigten giver et overblik over hvilke egenskabskategorier, som er knyttet til de forskellige produkter. Oversigten over egenskabskategorierne findes i afsnit 3 Systemoversigt over hovedgrupper.
OBS: mangler at indføre egenskabskoderne for de overordnede egenskabskategorier, som er relevante ifm byggeprocessens materielle objekter eller produkter – som opregnet i efterfølgende oversigt baseret på hovedgrupperne i BIS kode systemet.
BIS kode systemets tabeller kan ses på www.bis.3dbyggeri.dk
Kodeoversigt fra BIS kode systemets tabeller for de materielle objekter eller produkter:
0 Byggeriets råmaterialer
01 Grundstoffer, mineraler, jord, sten
02 Mineralske råmaterialer
03 Metalliske råmaterialer
04 Vegetabilske råmaterialer
05 Animalske råmaterialer
06 Syntetiske råmaterialer
07 Væsker
08 Gasser
Under hver gruppe er underopdelt i typer, dele, konstruktioner og specielle materialer
21 Terrænanlæg
22 Bro- og tunnelanlæg, anlæg for transport og trafik
23 Udvindingsanlæg, anlæg for fremstillingsindustri, forsyningsanlæg
24 Anlæg for forretning, privat og offentlig service, uddannelse, sundhed, kultur og boliger
25 Sekundære anlæg i terræn
26 Primære bygningsdele til bæreværk, afskærmninger og rumdeling
27 Kompletterende bygningsdele
28 Overflader
Ikke detaljeret i BIS kode systemet – underopdeler i praksis med gamle SfB koder
Under hver gruppe skal underopdeles i typer, dele, konstruktioner og specielle materialer
Ikke detaljeret i BIS kode systemet – underopdeler i praksis med gamle SfB koder
Under hver gruppe skal underopdeles i typer, dele, konstruktioner og specielle materialer
Ikke detaljeret i BIS kode systemet – underopdeler i praksis med gamle SfB koder
Under hver gruppe skal underopdeles i typer, dele, konstruktioner og specielle materialer
Ikke detaljeret i BIS kode systemet – i praksis ligger indholdet i grupperne 3, 4 og 5 med gamle SfB koder
7 Alm. indretningsinventar og -udstyr
Ikke detaljeret i BIS kode systemet – underopdeler i praksis med gamle SfB koder
Klassifikationerne af det almindelige indretningsinventar og -udstyr er næste BIS projekt
OVERSIGT OVER BYGGEPROCESSENS FASER SOM EGENSKABSKATEGORIERNE ER RELATERET TIL
Oversigten giver et overblik over hvilke egenskabskategorier, som er af interesse i de forskellige faser i forløbet af byggeprocessen. Oversigten over egenskabskategorierne findes i afsnit 3 Systemoversigt over hovedgrupper.
Dvs faser, hvor byggeprocessens forløb udvirker, at de materielle objekter ændrer sig – og med dem deres egenskaber. Dette betyder, at egenskaberne er ikke stabile, og at billedet af, hvilke egenskaber der på det givne tidspunkt er essentielle og mindre essentielle ændrer sig.
Oversigt over byggeprocessens faser med dertil knyttede egenskabskategorier
Oversigten medtager kun egenskabskategoriernes overordnede identificerende klassifikationskoder
OVERSIGT OVER BYGGEPROCESSENS AKTØRER SOM EGENSKABSKATEGORIERNE ER RELATERET TIL
Oversigten giver et overblik over hvilke egenskabskategorier, som er af interesse for de forskellige aktøer i forløbet af byggeprocessen. Oversigten over egenskabskategorierne findes i afsnit 3 Systemoversigt over hovedgrupper.
OBS: mangler at indføre egenskabskoderne for de overordnede egenskabskategorier
A Myndighederne
- aktører ifm lovgivningen
- aktører ifm lands-, regions- og kommuneplanlægning
- aktører ifm myndighedsbehandlingen af projekter
B Industrien
- producenter og importører/leverandører af byggematerialer
C De specialiserede rådgivere
- ingeniører, arkitekter, landinspektører mv
D Udførende
- entreprenører og håndværkere
E Driftsherrer
- aktører vedr administrativ drift og vedligehold
- aktører vedr teknisk drift og vedligehold
F Brugerne
LITTERATURLISTE
Officielt kildemateriale
Bemærk at en del af de nævnte internationale standarder findes i nyere udgaver
- Aristoteles 10 kategorier ifølge Jørgen Jørgensens ‘Indledning til logikken og metodelæren’ fra 1963
- CIB CIB Master List of Headings for the Arrangement and Presentation of Information in Technical Documents for Design and Construction fra 1993
- BS 4940:Part 2:1994 Technical information on construction products and services Part 2. Guide to content and arrangement (er næsten helt identisk med CIB Master List)
- ISO Technical Report TR 14177 Classification of Information in the Construction Industry
- ISO 12006-2:2001………
- ISO 704 Terminology work – Principles and methods
- ISO 1087-1 Terminology work – Vocabulary
- OmniClass tabel 49 Properties fra marts 2006 – www.csinet.org – USA
- DS/EN ISO 8402:1995 Kvalitetsstyring – Ordliste
- DS/EN ISO 14050 Miljøstyring – Ordliste
- ISO/CD 14040.2:1995 Environmental management – Life cycle assessment Principles and guidelines
- Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 58 1994 “Dansk byggevareindustri”
- Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 35 1995 “Dansk byggevareindustri – fase 2”
- EPIC European Product Information 1994 og 1999
- ISO 6241 Performance standards in building mv fra 1984
- DIN v 8418 Benutzerinformation; Hinweise für die Erstellung fra 1988 (Maskinsikkerhed)
- Byggevaredatabaser – rammestandard for sammenhæng, indhold og funktionel anvendelse af byggevaredatabaser’ udgivet i december 1995 af BPS-centret ifm TR-initiativområdet: Dataudveksling i byggesektoren
- Mario Bunge ‘Dictionary of Philosophy’ 1999
Eget kildemateriale
Hvor kildematerialet er forsynet med publikationsnumre findes det på www.lisesbibliotek.dk.
I redegørelsen for BIS kode systemet (Publ.nr. 03/2008) findes i afsnit O en fyldig litteraturliste over egne arbejder vedr. klassifikation og derunder hørende emner.
- Systemer for produktinformation – dokument 2 MASTERLISTE – Publ.nr. 06/1994 dok.nr. 2
(indgår i 10A 18 Byggevaredatabaser som afsnit 7.3 under kapitel 7 ‘Egenskaber ved produkter og byggevarer’) - ‘Klassifikation af egenskaber’ 1. udg. af 28.8.2000, rev. udg. af 12.2.2004 – Publ.nr. 02/2002
- ‘Kildemateriale vedr. krav til egenskaber og Masterliste over egenskaber’ af 3.2.2006 – Publ.nr. 01/2006
- ‘F Oversigt over hovedgrupperne i Masterliste for egenskaber/prædikater’ af 5.2 2006 – Publ.nr. 03/2006 Dok.nr. 1* BIS kode systemets tabeller findes på www.bis.3dbyggeri.dk
- BIS kode systemet tabeller vedr. bygværkernes materielle objekter: (* markerer at systemet ikke er udviklet, idet det kun foreligger klassificeret med forældede SfB koder)
- BIS kode system 0 – byggeriets råmaterialer
- BIS kode system 1 – generelt anvendelige materialer
- BIS kode system 2 – anlæg, bygninger samt disses dele, konstruktioner og specielle materialer
- BIS kode system 3 – anlæg/installation for væsker, gasser, varme, køling og luftbehandling*
- BIS kode system 4 – anlæg/installationer for EL*
- BIS kode system 5 – anlæg/installationer for løft og transport*
- BIS kode system 6 – procesanlæg/installationer til udvindings-, fremstillings- og forsyningsanlæg*
- BIS kode system 7 – alm. indretningsinventar og -udstyr*
- BIS kode system 8 – specielt indretningsinventar og -udstyr
- BIS kode system 9 – typer og former for bygninger og rum, præfab. bygninger og rum og standardiserede byggesystemer
- ‘Notat om funktionsbegreberne ved Lise Borup’ af 16.10.2007 – Publ.nr. 15/2007