Gruppe 012

mineraler

Beskrivelse

Historien om den mineralske videnskab
Den første videnskabelige publikation om mineraler blev skrevet af Aristoteles (384-322BC), og hans mineralsystem blev stadigvæk betragtet som værdifuldt indtil 1800tallet. Det var den saksiske mineralog A.G. Werner (1749-1817), som udtænkte en ny klassifikation af mineraler, som stort set er gældende i dag. Videnskaben om mineraler kaldes for mineralogi.

Mineraler og mineralklasser
Der findes godt 3000 forskellige mineraler og adskillige tusinde varieteter ifølge the International Mineralogical Association, som er ansvarlig for godkendelse og navngivning af nye mineralarter fundet i naturen. Af disse kan måske 150 kaldes for ‘almindelige’, andre 50 for ‘lejlighedsvise’, og resten er sjældne eller yderst sjældne.
Mineralerne er opdelt i 9 klasser efter ‘The Scientific Mineral System’, som publiceret i Walther Schumanns Handbook of Rocks, Minerals & Gemstones – engelsk udgave fra 1993.
‘The Scientific Mineral System’ er en kemisk klassifikation, idet mineralernes kemiske specifikationer må anses for den mest sikre fastlæggelse eller identifikation af de mange mineraler.

Klasse 10 NATURLIGE GRUNDSTOFFER (The Native Elements Class)
Klasse 20 SULFIDER OG RELATEREDE MINERALER
Klasse 30 HALOGENIDER
Klasse 40 OXYDER OG HYDROOXYDER
Klasse 50 NITRATER, CARBONATER OG BORATER
Klasse 60 SULFATER, MOLYBDATER, CHROMATER OG WOLFRAMATER
Klasse 70 FOSFATER, ARSENATER, VANADATER
Klasse 80 SILIKATER
Klasse 90 ORGANISKE MINERALER

Det er imidlertid valgt at klassificere de mineralske råstoffer efter den kapitelopdeling og kapiteloverskrifter, som fremgår af ovennævnte Handbook of Rocks, Minerals & Gemstones efterfulgt af separate grupper for byggeriets råmaterialer.

Grupper af mineralske råstoffer ifølge Walther Schumann

Links

Søg efter "mineraler" på digitaleprodukter.dk

XML for denne BIS kode